Skip til hoved indholdet
Husk at hvis du leder efter et kommende arrangement, skal du benytte søgefunktionen i vores samlede kulturkalender.

 

Parken ved Nivaagaards Malerisamling

 

Oplev de mange forskellige slags rododendroner og det rige fugleliv

Nivaagaards Malerisamling ligger i en skøn park, der er udlagt som romantisk have med store, gamle træer og et væld af rododendron. Det meste af parken er offentlig tilgængelig året rundt.

 

I slutningen af maj og begyndelsen af juni står rododendronerne i fuldt flor, og haven er et sandt bombardement af blomster og farver. Haven er i stadig forandring idet der stadig sker nyplantninger. Især inden for de sidste par år er det beplantede areal blevet udvidet med 500 nye rododendroner hvert år.

 

Det er muligt at bevæge sig rundt med en barnevogn og en kørestol, dog er der ujævnheder og mindre stigninger.

 

Der er toilet og café tilgængeligt, når malerisamlingen har åbent.

 

 

Nivaagaards Malerisamling

Nivaagaards Malerisamling er stiftet af godsejer Johannes Hage, der i 1908 overdrog sin private kunstsamling til offentligheden som en selvejende institution.

 

På museet kan man opleve kunstværker fra den italienske og den nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder. Endvidere viser museet to-tre årlige særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst.

 

Du kan læse mere om Nivaagaards Malerisamling her.

 

 

 

Nivaagaards Malerisamling

Gammel Strandvej 2 
2990 Nivå


Se mere om parken her