Skip til hoved indholdet

🎄 GRATIS JULEFORESTILLING

Onsdag den 3. december 2025 inviterer Aktivitetsudvalget i Egedal Byens Hus til julestemning for hele familien. Fra kl. 16 kan du nyde æbleskiver og saftevand foran kulturhuset, og kl. 16.30 slår vi dørene op til den musikalske og hjertevarme forestilling: Peddersen og Findus – Jul hos Peddersen.

En bevidst kaotisk, musikalsk og hjertevarm julefortælling for hele familien

Da sneen endelig holder op lillejuleaften, forstuver Peddersen foden – og nu er gode råd dyre! For hvordan skal der blive jul uden juletræ, julemad og julepynt?
Findus er sur som en kat, og Peddersen kan ikke engang stå på benet. Det tegner til at blive en ganske umunter jul...

Men så træder Niclas og Morten til – væbnet med guitarer, køkkengrej og en god portion fantasi! Sammen med publikum kaster de sig ud i Peddersen og Findus’ kamp for en glædelig jul. Der bliver sunget, leget, bagt brunkager og pyntet juletræ, og midt i det muntre kaos vokser den ægte julestemning frem: glæden ved at hjælpe hinanden, skabe noget sammen og dele det, man har.

En forestilling fuld af musik, improvisation og kærlighed til Sven Nordqvists univers – leveret med både charme og legesyge.

“Sjældent har både børn og voksne været så engageret i en julehistorie!” – anmeldelse fra KLAP Teaterfestival 2024

📅 Forestillingen finder sted tirsdag den 3. december 2025 kl. 16.30 i Egedal Byens Hus, Egedalsvej 2, 2980 Kokkedal.
Fra kl. 16 er der julehygge udenfor med æbleskiver og saftevand.

🎟️ Forestillingen er gratis – billetter bestilles via Place2Book https://place2book.com/da/sw2/sales/lums01w37f

Medvirkende: Niclas Knudsen & Morten Nørby
Efter bog af: Sven Nordqvist
Bearbejdelse og iscenesættelse: Knudsen & Nørby
Aldersgruppe: 4–9 år
Varighed: ca. 45 minutter
Turneforestilling

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Tilgængelighedserklæring

Telefon: +45 72 56 50 00
kultur@fredensborg.dk
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback