---
title: "Vær med til at fejre Danmarks Befrielse den 4. maj med foredrag og middag"
date: "2026-04-16"
created: "2026-04-16"
---

# Fejring af Danmarks Befrielse den 4. maj med foredrag og middag

Kom og bliv klogere på husmoderens udfordringer med at sætte mad på bordet under besættelsen og smag på en historisk middag

[Hjem](https://oplevfredensborg.dk/)

                    [Nyheder](https://oplevfredensborg.dk/nyheder)

                [Vær med til at fejre Danmarks Befrielse den 4. maj med foredrag og middag](https://oplevfredensborg.dk/nyheder/vaer-med-til-at-fejre-danmarks-befrielse-den-4-maj-med-foredrag-og-middag)

Den 4. maj inviterer Kulturudvalget til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden.
Under 2. verdenskrig blev danskerne eksperter i at få meget ud af lidt gennem rationering, sparsomme ressourcer og genbrug. Erstatningsvarer og fælles måltider blev en naturlig del af hverdagen, og man lærte at finde glæde og fællesskab midt i manglen. Rationeringsmærker, vareknaphed og kreative løsninger prægede køkkenet, hvor erstatningsvarer, køkkenhaver og nøje planlægning var nødvendig for at få hverdagen til at fungere, selv når hylderne var tomme.

Under titlen ’ Tidens løsen ingen sløsen - Mad og rationering under besættelsen’ kommer madhistoriker Nina Bauer og fortæller om husmoderens udfordringer med at få maden til at række under 2. verdenskrig.

**Smag på historisk mad**

Efter foredraget bliver der rig mulighed for at opleve, hvordan en typisk middag under besættelsestiden kunne se ud, når duoen Historiske Middage bestående af kok og historieentusiast Sara Broberg og kulturhistoriker Ditte Kröner inviterer til at spise med ved en fælles to-retters middag.

Arrangementet koster 20 kr. pr. person og alle er velkomne. Der er et begrænset antal billetter, som fordeles efter først-til-mølle princippet.

Foredrag og middag afholdes i Rådhuskælderen, Egevangen 3b, 2980 Kokkedal mandag den 4. maj kl. 17-19.30.

 Du kan bestille dine billetter lige her: [Bestil billetter på place2book](https://place2book.com/da/sw2/sales/c07hkbvpea "Bestil billetter på place2book")
