---
title: "Spil Dansk Ugen 2025 i Fredensborg Kommune"
date: "2025-10-09"
created: "2025-10-02"
---

# Spil Dansk Ugen 2025 i Fredensborg Kommune

I uge 44 – fra mandag den 27. oktober til søndag den 2. november – fejres Spil Dansk Ugen i hele landet. Det er en landsdækkende fejring af dansk musik, hvor koncerter, fællessang og workshops bringer mennesker sammen omkring de mange musikalske udtryk, danske kunstnere har skabt.

[Hjem](https://oplevfredensborg.dk/)

                    [Nyheder](https://oplevfredensborg.dk/nyheder)

                [Spil Dansk Ugen 2025 i Fredensborg Kommune](https://oplevfredensborg.dk/nyheder/spil-dansk-ugen-2025-i-fredensborg-kommune)

I Fredensborg Kommune markeres ugen med et lokalt program
udviklet af **Fredensborg Musikskole, Sangcenter Nordsjælland og Center forKultur og Sundhed** – i tæt samspil med lokale foreninger, kulturaktører og
ildsjæle.

* * *

## **Programmet i 2025**

Årets program spænder bredt og byder på noget for både børn,
unge og voksne:

- **Mandag     27. oktober kl. 19**: Fredensborg Musikskoles elever giver koncert på **Nivaagaards     Malerisamling** – en aften hvor forældre og gæster kan opleve spirende
     musikalske talenter i unikke rammer. Alle er velkomne og tilmelding er
     ikke nødvendigt.
- **Tirsdag     28. oktober kl. 18-19.30**:  ***Unge      Stemmer*** **på** **KulturStationen i Humlebæk**. **Fællessang og spisning for unge (14-25 år)**
    At synge alene på værelset eller i badet kan være fedt – men
det er noget helt andet, når man står sammen med andre unge og mærker musikken løfte
rummet.
Det giver energi, grin og god stemning – og måske møder du
også nogle nye mennesker undervejs.

    Tirsdag den 28. oktober kl. 18–19.30 sker det på
KulturStationen i Humlebæk.

    Et professionelt liveband fra musikskolen spiller, og vi
synger sange, du kender (og måske en enkelt ny). Ingen krav, ingen præstation. Bare en times sang, musik og
hygge sammen med andre unge.

    Når fællessangen klinger af, er der pizza, drikkevarer og
tid til at snakke sammen. UC Stars fra UngFredensborg spiller mini-koncert og
sætter stemningen. Det er gratis – så tag en ven under armen, og kom og syng
med til Unge Stemmer.

    For at vi ved, hvor mange vi bliver, skal du huske at melde
dig til senest den 28. oktober kl. 12. Send en sms til 21522101 eller skrive til kultur@fredensborg.dk
- **Onsdag     29. oktober kl. 17-19**: Musikskolen leverer uhyggelig og stemningsfuld
     musik til **Halloween-arrangementet i Egedal Byens Hus**. Alle er
     velkomne til at besøge spøgelseshuset og parken – hvis de tør!
- **Torsdag 30. oktober kl. 19**: **Musikalske indslag til vælgermødet på** **KulturStationen**. Musikskolen og Sangcenter
Nordsjælland leverer musik og sang til et vælgermøde. Mød dine lokale
politikere til en hyggelig debataften forud for Kommunalvalget 2025 og syng en
sang sammen.
- **Torsdag den 30. oktober kl. 19-21.30: Korworkshopfor voksenkor** med dirigent Anders Christopher Nielsen i Folketeket i
Fredensborg, arrangeret af Sangcenter Nordsjælland. Kom og syng svingende
gospel og lækker popmusik. Tilmelding til morten@sangcenternordsjaelland.dk

Der kan stadig komme flere arrangementer til i løbet af
efteråret – programmet opdateres løbende.

## **For aktører, der vil lave et Spil Dansk-arrangement**

Spil Dansk Ugen er åben for alle, der har lyst til at
bidrage. Det eneste krav er, at musikken er skabt af danske kunstnere – ellers
er både genrer og sprog helt frie.

Det kan for eksempel være:

- Et
     kor, der holder en åben prøve.
- En
     koncert på en café eller i en forening.
- Fællessang
     i boligområdet eller i forsamlingshuset.
- Eller
     noget helt fjerde.

For at få et arrangement med i den fælles markedsføring af
Spil Dansk Ugen 2025 skal man:

1. **Taste     arrangementet ind på** [**kultunaut.dk**](https://www.kultunaut.dk)
     – så fremgår det automatisk af kommunens oplevelseskalender
     oplevfredensborg.dk.
2. **Sende     en kort beskrivelse og evt. billede til kultur@fredensborg.dk** – skriv
     titel, tid, sted, info om billetkøb (hvis relevant) og et billede.

På den måde bliver arrangementet både markedsført
individuelt og en del af en samlet indsats, der sætter fokus på dansk musik og
styrker synligheden for alle deltagere.

**Vil du være en del af spil dansk?** Så læs mere her: [Spil Dansk Ugen 2025: For aktører](https://oplevfredensborg.dk/MOLIRIPAGE/ae648c81-7e24-4e37-8217-51ac62288b1b "Spil Dansk Ugen 2025: For aktører")
