---
title: "Mandagsmøder i Egedal Byens Hus"
date: "2026-10-05"
created: "2026-04-24"
---

# Mandagsmøder i Egedal Byens Hus

        }

[Hjem](https://oplevfredensborg.dk/)

                    [Nyheder](https://oplevfredensborg.dk/nyheder)

                [Mandagsmøder i Egedal Byens Hus](https://oplevfredensborg.dk/nyheder/mandagsmoeder-i-egedal-byens-hus)

## Mandagsmøderne er tilbage i Egedal Byens Hus – Næste gang bliver den 2. november 2026 kl. 10

Aktivitetsudvalget i Egedal Byens Hus genopliver nu de populære mandagsmøder, som første gang blev introduceret i 2025. Efter en pause vender konceptet tilbage med fornyet energi og et tydeligt formål: at skabe et åbent og imødekommende mødested for borgere i hele kommunen med fokus på fællesskab, aktuelle emner og fælles oplevelser.

Mandagsmøderne er tænkt som et uformelt tilbud i dagtimerne, hvor alle er velkomne – også borgere, der ikke i forvejen har deres gang i kulturhuset eller er medlem af en forening. Her kan man komme forbi til hyggeligt samvær, blive klogere på et aktuelt emne og møde andre i lokalområdet.

Mandagsmøderne vil fremover blive afholdt én gang om måneden mellem kl. 10 og 12 med et skiftende program fra gang til gang. Arrangementerne er gratis og åbne for alle. Programmet vil veksle mellem foredrag, musik, hyggeligt samvær og meget andet. Kommende arrangementer omtales i kalenderen på oplevfredensborg.dk.

## Fællesskab, hygge og oplysning

Mandag den 2. november fra 10-12 får mandagsmødet besøg af Fredensborg Kommunens lokalhistoriske arkivar Marie Amstrup Møller, der vil holde foredrag om Nivås historie: Fra stenalderfolk ved Øresund til rygende skorstene og travle teglværker. Oplev historien om Nivås udvikling gennem årtusinder, når kommunens lokalhistoriske arkivar fortæller om, hvordan konger, godsejere og teglindustrien formede byen, vi kender i dag.

## Tilmelding

For at vi kan vide, hvor mange vi skal sætte stole frem til, bedes du tilmelde dig på forhånd. Skulle du ikke have tilmeldt dig, er du velkommen alligevel.

[Tilmeld dig lige her](https://place2book.com/da/sw2/sales/m9143qks2w "Tilmeld dig lige her")

## **Egedal – hele kommunens kulturhus**

Egedal Byens Hus ligger i Kokkedal, men kulturhuset er for borgere i hele kommunen. Huset bruges dagligt af en lang række foreninger, og der er generelt godt tryk på aktiviteterne. Med mandagsmøderne ønsker aktivitetsudvalget samtidig at åbne huset endnu mere op og skabe plads til dem, der har lyst til fællesskab og oplevelser i formiddagstimerne – et tidspunkt, hvor der ellers ofte er roligere aktivitet.

 Aktivitetsudvalget står bag mandagsmøderne og arbejder frivilligt med at udvikle arrangementer og fællesskaber for alle aldre i Egedal Byens Hus. Udvalget er samtidig altid på udkig efter nye kræfter, der har lyst til at være med til at skabe indhold, komme med idéer og bidrage til kulturhusets liv – uanset om man har erfaring eller bare lyst og engagement
