---
title: "Fredensborg:DOX - en del af CPH:DOX"
date: "2026-03-09"
created: "2026-03-09"
---

[Hjem](https://oplevfredensborg.dk/)

                    [Nyheder](https://oplevfredensborg.dk/nyheder)

                [Fredensborg:DOX - en del af CPH:DOX](https://oplevfredensborg.dk/nyheder/fredensborgdox-en-del-af-cphdox)

# Fredensborg:DOX - en del af CPH:DOX

Fra den 19. - 21. marts 2026 inviterer CPH:DOX, Humle Bio, Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio og Nivaagaards Malerisamling dig indenfor til medrivende filmoplevelser. Som en lokal gren af CPH:DOX vises nye, højaktuelle danske og internationale dokumentarfilm krydret med skarpe debatter og levende events til samtlige visninger. Festivalen præsenterer de mest rørende, aktuelle, meningsfulde og dragende fortællinger i samarbejde med lokale kulturaktører – alt sammen gennem et skræddersyet program til FREDENSBORG:DOX.

FREDENSBORG:DOX er en del af DOX:DANMARK, der er CPH:DOX’ landsdækkende initiativ, der hvert år samler biografer og kulturinstitutioner i hele Danmark om dokumentarfilm i verdensklasse. I 61 kommuner skaber lokale aktører deres egne festivaler med filmvisninger, events og samtaler, der forbinder globale fortællinger med lokale perspektiver.

Den lokale festival er støttet af Kulturudvalget i Fredensborg Kommune.

Læs mere om filmene og køb billetter her: [Billetter til FREDENSBORG:DOX](https://cphdox.dk/da/doxdanmark/fredensborg/ "Billetter til FREDENSBORG:DOX")

### Program

**19. marts:**

**![](https://oplevfredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/3ad9536a-1a2c-4dfd-809a-08de7b199fc1?width=800)**

**Our Land**
Orban Wallace / Storbritannien / 2025 / International Premiere / 91 min
+ FREDENSBORG:DOX: Mød journalist Clara Grunnet til en spændende præsentation
Har alle ret til at færdes frit i naturen? Ikke i England, hvor excentriske rigmænd og naturelskere brydes om jorden i en folkelig film, der lige så sympatisk, som den er ærkebritisk.

18:00 - 19:55
Nivaagaards Malerisamling

**20. marts:**

**![](https://oplevfredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/ce4d9d9b-9611-4009-809d-08de7b199fc1?width=800)**
**A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren**
Wilfried Hauke / Tyskland & Sverige / 2026 / 98 min
Den svenske forfatters unge år under 2. verdenskrig, fortalt gennem hendes egne dagbøger i en smuk og forstandig film om livet, døden og kunsten i krigens skygge.

17:00 - 18:55
Nivaagaards Malerisamling

![](https://oplevfredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/5fe0f017-e776-45f9-809e-08de7b199fc1?width=800)

**Stormbound**
Miko Lim / USA / 2025 / International Premiere / 95 min

Filmvisning og samtale med Jesper Theilgaard
Visuelt storslået IMAX-film om verdens mest kraftfulde tornadoer og orkaner - skildret indefra af en fotograf, der selv lever på lånt tid. En sublim oplevelse med en uventet kærlighedshistorie i sit mørke hjerte.

19:00 - 20:55
Humle Bio

![](https://oplevfredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/c47a4349-de0b-43c5-809c-08de7b199fc1?width=800)
**Everyone Is Lying To You For Money**
Ben McKenzie / USA, El Salvador & Storbritannien / 2025 / Europæisk premiere / 90 min

Har du købt kryptovaluta med håbet om at score kassen, bør du se filmstjernen Ben McKenzies underholdende og øjenåbnende debutfilm, som er for kryptovaluta, hvad ‘The Big Short’ var for finanskrisen.

19:30 - 21:05
Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio

**21. marts:**

**![](https://oplevfredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/2c996e9a-ff3f-4c11-809b-08de7b199fc1?width=800)**
**A Fox Under a Pink Moon**
Mehrdad Oskouei & Soraya / Iran, Tyrkiet & Grækenland / 2025 / 76 min

Over fem år dokumenterer unge Soraya sine gentagne flugtforsøg fra Iran mod Europa med sin mobiltelefon. Et prisvindende, upoleret selvportræt.

14:00 - 15:20
Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio

![](https://oplevfredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/1d66cd48-0375-4b48-8099-08de7b199fc1?width=800)
**Christiania**
Karl Friis Forchhammer / Danmark / 2026 / Verdenspremiere / 93 min

Christiania er et af verdens vildeste sociale eksperimenter. Efter 50 år med store drømme, stærk tobak og anarki får den farverige bydel en film, dens brogede historie fortjener. En ærlig, skæv og morsom film, der med en levende brug af ...

19:30 - 21:05
Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio
