---
title: "Festivalen Frø den 19. september 2026"
description: "En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge"
date: "2026-08-10"
created: "2026-06-16"
---

Foto: Festivalen Frø

[Hjem](https://oplevfredensborg.dk/)

                    [Kunst & Kultur](https://oplevfredensborg.dk/kunst-kultur)

                    [Festivalen Frø](https://oplevfredensborg.dk/kunst-kultur/festivalen-froe)

                [Festivalen Frø: ny festival for børn og unge](https://oplevfredensborg.dk/kunst-kultur/festivalen-froe/festivalen-froe-ny-festival-for-boern-og-unge)

# Festivalen Frø den 19. september 2026

En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge

![](https://oplevfredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/cdcac6c6-5fa2-4195-0483-08ded17af1f8?width=800)

## Info

###

                                    Hvornår

Festivalen Frø løber af stablen lørdag den 19. september 2026 fra 11-17, hvor Humlebæk centrum forvandles til et levende, legende og sanseligt univers for børn og deres voksne.

Festivalens første udgave retter sig mod børn i alderen 0-13 år, men alle er velkomne til at deltage i festivalens aktiviteter, der er gratis. Fra 2027 er ambitionen at koble et ungespor på festivalen, hvor unge fra kommunen inviteres til at være medskabere af festivalen.

###

                                    Program

Glæd jer til en lang række sjove, spændende og spirende oplevelser! I kan se alle de aktiviteter, der finder sted til Festivalen Frø her på siden. Klik på en aktivitet for at læse mere om, hvad du kan opleve.

Festivalen vil byde på mange forskellige kunstformer og oplevelser, og vi håber, at du og din familie er klar på at hoppe ud i noget helt nyt og opleve kunst og kultur i børnehøjde.

###

                                    Om Festivalen Frø

## Hvad er Festivalen Frø?

Festivalen Frø er en helt ny børnekulturfestival, der løber af stablen lørdag den 19. september 2026, hvor Humlebæk centrum forvandles til et levende, legende og sanseligt univers for børn og deres voksne. Festivalens første udgave retter sig mod børn i alderen 0-13 år, men alle er velkomne til at deltage i festivalens aktiviteter, der er gratis. Fra 2027 er ambitionen at koble et ungespor på festivalen, hvor unge fra kommunen inviteres til at være medskabere af festivalen.

Forud for selve festivaldagen får byen desuden besøg af [Det Kongelige Teaters rullende børneunivers Postyrium](https://moliripage/ad188489-beaf-4161-b1f5-c09b55b8ba8c "Postyrium"), som gæster Humlebæk i perioden 15.–19. september som en del af optakten til festivalen. Her kan skoler og daginstitutioner om formiddagen komme på besøg og lege med scenekunsten, mens der i eftermiddagstimerne er fri adgang og fri leg for alle, der er nysgerrige på skuespil, ballet og opera i børnehøjde.

Festivalen Frø er tænkt som en vandrende festival, der hvert år bevæger sig rundt mellem kommunens bysamfund. Målet er at invitere børn og unge ind i et kreativt og skabende univers, hvor de er i centrum, kan prøve sig selv af og mødes i nye fællesskaber på tværs af alder, interesser og baggrund.

Lokale foreninger, erhvervsdrivende og kulturaktører inviteres løbende ind i samarbejdet om festivalen, og der er plads til både store idéer og små spirer. Festivalen Frø er ikke bare en festival – det er begyndelsen på et fælles projekt, hvor børn og unges trivsel, fantasi og skaberkraft får lov at gro.

## Hvem står bag Festivalen Frø?

Festivalen Frø udvikles i et bredt samarbejde mellem kommunen, lokale foreninger, erhvervsdrivende og kulturaktører – og netop fællesskabet er en bærende idé. Festivalen inviterer både etablerede kulturinstitutioner og lokale kræfter til at være medskabere af indholdet og skabe oplevelser i børnehøjde.

Festivalen Frø er i 2027 skabt i samarbejde mellem Fredensborg Kommune, [Nivaagaards Malerisamling](https://nivaagaard.dk/ "Nivaagaards Malerisamling"), [Louisiana Museum of Modern Art](https://louisiana.dk/ "Louisiana Museum of Modern Art"), [Sangcenter Nordsjælland](https://sangcenternordsjaelland.dk/ "Sangcenter Nordsjælland"), [UngFredensborg](https://www.ungfredensborg.dk/ "UngFredensborg"), [Fredensborg Musikskole](https://fredensborgmusikskole.fredensborg.dk/ "Fredensborg Musikskole"), [Fredensborg Bibliotekerne](https://www.fredensborgbibliotekerne.dk/ "Fredensborg Bibliotekerne") og [Musikteatergruppen Ragnarock](https://ragna.dk/ "Musikteatergruppen Ragnarock"). [KulturStationen](https://kulturstationen3050.dk/ "KulturStationen") og [Fredensborg Ballette](https://www.fredensborgballetten.dk "Fredensborg Balletten")n bidrager ligeledes til programmet, mens [SuperBrugsen](https://www.facebook.com/p/SuperBrugsen-Humleb%C3%A6k-100057225949575/?locale=da_DK "SuperBrugsen") i Humlebæk sponserer frugt og vand til deltagerne.

For mere information kontakt Center for Kultur og Sundhed i Fredensborg Kommune på kultur@fredensborg.dk

Festivalen Frø er støttet af Kulturudvalget i Fredensborg Kommune.

###

                                    Praktisk info

Her på siden kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om festivalen:

## Beliggenhed

Festivalen åbnes på legepladsen i Humlebæk Center. Herefter er der aktiviteter i Humlebæk Center, på Den Grønne Trekant (plænen mellem Humlebæk Station og Humlebæk Strandvej), Humlebæk Bibliotek og på KulturStationen. Alle lokaliteter ligger med få minutters gå-afstand. Der udleveres kort over aktiviteterne på dagen.

## Mad og drikke

SuperBrugsen har en bod på Den Grønne Trekant, hvor man kan få et stykke frugt eller en flaske vand gratis. Hvis sulten melder sig, er der bager, slagter, caféer og supermarkeder lige rundt om aktiviteterne. Der sælges ikke mad på festivalen, men vi henviser til at støtte de lokale erhvervsdrivende eller tage en madpakke med.

## Transport

Festivalen Frø afvikles i området lige omkring Humlebæk Station. Der er derfor nem adgang med bus og tog. Kommer du i bil, er der parkeringsplads ved Humlebæk Station og ved Humlebæk Center. Kommer du på cykel, er der en cykelparkering på plænen.

## Toiletter

Der findes almindelige toiletter og handikaptoilet i opstillede toiletvogne lige ved Postyrium på Den Grønne Trekant. Der er ligeledes toiletter på Humlebæk Bibliotek og i KulturStationen.

## Tilgængelighed

Der er adgang for barnevogne, klapvogne, kørestole og rollator på alle lokationer til festivalen. Eneste undtagelse er børnebiografen, der afvikles i kælderen på KulturStationen - her er der adgang via trappe.

## Noget nyt spirer i Humlebæk

                            [Festivalen Frø er på vej](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14950191/noget-nyt-spirer-i-humlebaek-festivalen-fro-er-pa-vej?lang=da)

## Fredensborg Kommune

###

Rådhuset, Egevangen 3B
                                    2980 Kokkedal

72565000

### fredensborg@fredensborg.dk

[Vi kommunikerer digitalt - skriv til os via e-boks](https://www.e-boks.com/danmark/da)
