Skip til hoved indholdet

Indendørs aktiviteter

I Fredensborg Kommune er der flere muligheder for at lave noget sjovt indenfor. Du kan for eksempel tage en tur i Humle Bio, eller være kreativ på et af museerne.

Læs mere nedenfor.

Se mere herunder

Kom på billedskole

Forskellige steder i kommunen er det muligt at komme på billedskole og udforske sin kreativitet. Dette kan for eksempel foregå hos museerne Nivaagaards Malerisamling og Louisiana, eller via kommunens Fritidsbutik der også arrangerer dagsforløb indenfor det kreative.

Se mere ved at klikke på navnene.

Kvalitetsfilm for børn og unge

Siden 1975 har børnefilmklubben Humlebien leveret film til børn og unge. Filmklubben drives af en bestyrelse bestående af frivillige forældre og andre, der er interesserede i filmklubarbejdet.

Børnefilmklubben Humlebien er med til at sikre, at børn og unge kan se gode kvalitetsfilm sammen på det store lærred sammen med kammeraterne.

Hvert år i august modtager alle skoler og institutioner filmklubbens program. Der er tilbud til 6-10 årige og til de 11-15 årige. Programmet består af både nye og gamle klassikere, ligesom der er fokus på at vise internationale film. Alle film vises i Humle bio.

Udover filmfremvisninger arrangerer Humlebien også forskellige aktiviteter og arrangementer, der medvirker til børn og unges forståelse for filmen som kunstart og deres kendskab til filmens virkemidler.

Børnejazz Fredensborg er stedet for familier med børn i alderen 2-8 år, der elsker at høre god musik, spændende historier og som kan lide at bevæge kroppen til fortryllende rytmer.

Siden 2015 har Børnejazz Fredensborg arrangeret 4-6 koncerter om året for alle interesserede musikglade børn og voksne. Koncerterne afholdes i Madkollektivet Naboskaber i Fredensborg, hvor der hver gang også er mulighed for at købe juice, boller og kaffe til de trængende.

Koncerterne er sponseret af lokale erhvervsdrivende, og hver gang er der tale om professionelle musikere, der leverer en sjov og lærerig oplevelse for alle aldre.

Du kan følge Børnejazz Fredensborg på Facebook, hvor koncerterne annonceres løbende året rundt. God fornøjelse!

Ta' en tur på biblioteket i din by

Bibliotekerne i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal er mere end bare bøger. Her kan man mødes til en god snak og en kop kaffe, læse dagens avis, lege med børnene og gå på opdagelse i litteraturen.

Hvert bibliotek har sin egen særlige atmosfære og et rigt udbud af spændende arrangementer og aktiviteter.

Lokalehistorie for alle aldre

Fredensborg Museum er hele familiens museum. Her kan du blive klogere på din lokale historie, når du går på opdagelse i historier om mennesker, genstande og steder i det nuværende Fredensborg Kommune.

På museet finder du faste tema-udstillinger med spændende historier og genstande fra lokalområdet, ligesom der hvert år en ny særudstilling på museet.

Leg og skole som i gamle dage

I museets skolestue er det som at træde ind i "gamle dage". Her får du et indblik i, hvordan det var at gå i skole for mange år siden. Her kan børn og voksne opleve, hvordan deres oldeforældre skrev med pen og blæk eller måske på skifertavler med griffel. I skolestuen kan man prøve, hvordan det var at gå i skole for 60-80 år siden. og det er med garanti en oplevelse at sidde ved de gamle skolepulte og øve skråskrift eller bladre i det gamle skolebøger.

I den hyggelige museumshave kan man spise sin medbragte mad og lege gamle lege – også udenfor almindelig åbningstid. Prøv fx at gå på stylter, vælte bispen, kaste med hestesko og meget andet sjovt.

De store genstande – brandsprøjte, traktor og plove – er udstillet i museets vognport.

Biograftur i børnehøjde

Har du lyst til en tur i biffen? Så viser Humle Bio måske en film for dig!
Hold øje med det aktuelle program på Humle Bios hjemmeside.

Fødselsdag i Humle Bio?

Hvis du har et særligt ønske til en film, har du mulighed for at se den hvis du holder fødselsdag i Humle Bio. Det kan du læse mere om her.

Børnefilmklub

Du kan også blive en del af børnefilmklubben Humlebien, der siden 1975 har leveret film til Fredensborg Kommunes børn og unge.

Hvert år i august modtager alle skoler og institutioner filmklubbens program. Der er tilbud til 6-10 årige og til de 11-15 årige. Programmet består af både nye og gamle klassikere, ligesom der er fokus på at vise internationale film.

Louisianas Børnehus - et sted hvor du kan udfolde dig kreativt.

Er du til maling, modellering og det der ligner?
På Louisiana har børn mellem 4 og 16 år mulighed for at udfolde deres kreative egenskaber, og udforske kunstnere og arkitekters arbejdsmetoder.

Du kan læse mere om børnehuset her

Teater, gøgl, og andet kreativt

Kunne du tænke dig at lave teater, være på billedskole, eller prøve kræfter med cirkus?
Så er det Musikteatergruppen Ragnarock du skal have fat i!

Ragnarock tilbyder hold til børn fra 1.3. klasse, 4.-6. klasse, fra 7. klasse, og til voksne. Se holdene her.

Lokalteater

Musikteatergruppen Ragnarock blev i 1975 stiftet af unge mennesker der ønskede at lave en anderledes form for teater, hvor udgangspunktet for forestillingerne er deltagernes egne improvisationer og idéer.



I samarbejde med Fredensborg Kommune og UngFredensborg, aktiverer Ragnarock kommunens børn og unge, og inviterer til forestillinger året rundt.


Kunne du tænke dig at se en forestilling kan billetter findes her

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Tilgængelighedserklæring

Telefon: +45 72 56 50 00
kultur@fredensborg.dk
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback